Vi bruger cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse og til statistik. Ved at fortsætte på sitet accepterer du brugen af cookies. OK

Altid synlig

Den bemærkelsesværdige facon på Yakult-flasken er ens i hele verden. Selv flaskens silhuet er let genkendelig.

De første flasker i 1935 var fremstillet af glas. Flaskerne blev indsamlet efter brugen, så de kunne rengøres og fyldes igen. En særlig detalje er, at de på denne måde dannede grundlaget for Yakult Cosmetics, fordi personalet, der rensede flaskerne, fik utroligt blød hud.

I 50’erne blev der introduceret en ny Yakult-flaske i hele Japan efter etableringen af Yakult-hovedkvarteret i 1955.

Efter adskillige modifikationer blev denne glasudgave benyttet frem til introduktionen af den første plasticflaske i 1968.

I 1968 blev alle glasflasker erstattet med dette helt nye design. Den unikke flaske som vi kender den i dag er designet af den japanske designer Isamu Kenmochi. Hans opgave var at skabe en flaske, der var original og umiddelbart genkendelig i hele verden. Polystyren blev valgt som materiale.

Designeren Isamu Kenmochi var en af de mest kendte industrielle designere i 1950’erne og 1960’erne. Han vandt adskillige internationale og prestigefulde priser. Et af hans mesterværker er den japanske stol ‘Kashiwado’ (1961).

Denne stol blev specialfremstillet til den berømte sumobryder Kashiwado, og den kan stadig bestilles som specialfremstillet produkt. Stolen kan ses på adskillige amerikanske museer. Hans mest berømte design er en rund lænestol i bambus.

Yakult producerer sine egne flasker på fabrikkerne. På denne måde er det muligt at sikre optimal hygiejne, og produktionen af flasker stemmer altid overens med den samlede produktion.